Undervisning
-
Sexologibussen tilbyder ekstern undervisning i faget sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab. Foruden undervisning tilbyder jeg rådgivning og vejledning i emnet/faget til de studerende, såvel som undervisere og ledelse. Jeg tror på at et velfunderet og teoretisk vidensgrundlag kan skabe interesse og motivation for de studerendes egen tilgang til emnet. Derudover vil jeg kunne bringe ekspertise og faglig viden til undervisningen, som kan forbedre kvaliteten og effektiviteten, og tilbyde en mere målrettet undervisning. Jeg ser frem til at samarbejde med jeres skole, og til at finde ud af hvordan Sexologibussen kan bidrage til jeres skoles arbejde med seksuel sundhed og trivsel.
Priser:
Foredrag/workshop: startpris 3000,- pr. time
Brevkasse: 550,- (tilkøb til foredrag/undervisning)
Undervisningsforløb: Prisen på et undervisningsforløb afhænger af antal elever, antal lektioner, form og materialer. Som skole er I med til at fastlægge rammerne for det forløb I ønsker.
Eksempel på undervisningsforløb og pris på dette:
Et basis undervisningsforløb strækker sig som udgangspunkt over seks moduler med følgende indhold:
Temaer:
Sundhed og trivsel
Køn, krop og seksualitet
Emner:
Krop (anatomi/fysiologi)
Selvværd/selvtillid
Grænser (verbale, fysiske og digitale)
Seksualitet og sundhed
Samfund og trivsel
Værdi og accept
Temaerne som forløbet berører danner grundlag for FFM i faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og emnerne er dem, som jeg mener, er de væsentligste emner for at opfylde FFM. Der er derfor altid mulighed for, at I som skole kan være med til at præge forløbet, hvis I ønsker:
specifikke emner
flere/færre undervisningsgange
en bestemt form på undervisningen
ekstra materialer til emnerne
Foruden undervisningsforløbet, vil der i dette forløb indgå sparring, oplæg for lærerne, og sidst men ikke mindst en brevkasse til eleverne.
Dette forløb er et eksempel og koster 30.000,-.
-
Seksualundervisning indskrives som et krav i § 29 i lov om de gymnasiale uddannelser, og dermed er obligatorisk fra og med skoleåret 23/24.
Sexologibussen er et tilbud der har til formål at optimere seksualundervisningen på skoleområdet - en seksualundervisning i udvikling. Sexologibussens håb og vision er at sikre at alle unge modtager tidssvarende og vidensforankret undervisning i sexologi, sundhed og samvær. Sexologibussen ønsker at ruste eleverne til at forholde sig reflekteret til emnet, så de kan træffe bevidste valg for deres egen sundhed og trivsel med udgangspunkt i viden om demokrati, lighed og rettigheder. Undervisningen bygger på en sundhedspædagogisk tilgang, hvor deltagelses- og handlingsorienteret undervisning er omdrejningspunktet, så alle har evnen til i et bredt funderet perspektiv at forstå betydningen af emnet.
Sexologibussen er selvfølgelig organisationsmedlem hos Sex og Samfund, og I er derfor med til at støtte op om organisationens arbejde og stemme både politisk og samfundsmæssigt, når I vælger et forløb hos Sexologibussen.
Derudover er Sexologibussen medlem af DACS/NACS (Danish Association for Clinical Sexology/Nordic Association for Clinical Sexology) samt Dansk Sexologforening
Muligheder:
Foredrag: startpris 3000,- pr. time
Brevkasse: 550,- (tilkøb til foredrag/undervisning)
Undervisningsforløb:
Lille forløb:
Pris: fra 15.000,- (Prisen afhænger af antal elever samt længden af modulerne)
Undervisningsforløb a’ 3 moduler, materialer, progression, sparring, brevkasse, oplæg for lærere
_______________________________
Basispakke:
Pris: fra 30.000,- (Prisen afhænger af antal elever samt længden af modulerne)
Undervisningsforløb a’ 6 moduler, materialer, progression, sparring, brevkasse, oplæg for lærere
_______________________________
Den store pakke:
Pris: fra 45.000,- (Prisen afhænger af antal elever samt længden af modulerne)
Undervisningsforløb a’ 6 moduler, materialer, progression, sparring, opgaverettelser, vejledning, brevkasse, oplæg for lærere
_____________________________
-
Foredrag: Startpris 3000,- pr. time
Undervisning/kurser:
Hvis der ønskes et målrettet undervisningsforløb/kursus til personalet afhænger prisen af antal, timer, form og materialer. Som skole er I med til at fastlægge rammerne for den undervisning I ønsker. Derudover er der specifikke undervisningsforløb/kurser som kan købes:
‘Den gode seksualundervisning’: Undervisning af fagpersonale i ‘Den gode seksualundervisning’. Her præsenteres personalet for UDHS-modellen samt teori, praksismuligheder og casearbejde. Derudover målrettes undervisningen skolens elevgruppe.
Pris: 3 timers undervisning 10.500,-
Seksualundervisning og pædagogik: Formålet med dette undervisningsforløb/kursus er at opnå grundlæggende kendskab til og forståelse for køn og seksualitet i arbejdet med børn og unge. Kurset introducerer de mest centrale begreber i sexologisk forståelse ifm. pædagogisk arbejde. Kursisten vil blive klædt på til at planlægge og udføre normkritisk seksualundervisning, samt spørge ind til og have en bedre forståelse for/af de sexologiske aspekter de måtte møde som fagperson.
Pris: 6 timers undervisning 19.500,-
Indhold:
Hvad er seksualitet
‘Den gode seksualundervisning’
Seksuelt bekymrende/krænkende adfærd
Seksualitetens udtryk med udviklingsforstyrrelser
UDHS-modellen
Didaktiske refleksioner ifm. seksualundervisning
Gode råd til fagpersoner i arbejdet med LGBTQIA+
Høj emotionel intelligens
Kontakt
Ønsker jeres skole eller institution at booke Sexologibussen til undervisning, foredrag eller andet, så send os en mail.