Om Sexologibussen

Om Sexologibussen

Sexologibussen er ejet af Søs Klit, og er et tilbud der har til formål at optimere seksualundervisningen på skoleområdet - en seksualundervisning i udvikling. Sexologibussens håb og vision er, at sikre at alle unge modtager tidssvarende og videns forankret undervisning/information i sexologi, sundhed, samvær. Sexologibussen ønsker at ruste unge til at forholde sig reflekteret til emnet, så de kan træffe bevidste valg for deres egen sundhed og trivsel med udgangspunkt i viden om demokrati, lighed og rettigheder. Undervisningen bygger på en sundhedspædagogisk tilgang, hvor undersøgelse og handlingsorienteret undervisning er omdrejningspunktet, så alle unge har evnen til i et bredt funderet perspektiv at forstå betydningen af emnet.

Mit navn er Søs Klit, jeg er uddannet lærer og certificeret sexolog, arbejder som sexologisk konsulent og ekstern underviser og er ejer af Sexologibussen. Jeg er en passioneret og erfaren underviser, der har dedikeret mit erhverv til at fremme en positiv og sund tilgang til seksualitet blandt unge mennesker.

Ideen om Sexologibussen har været undervejs længe, og startede helt tilbage i min gymnasietid, hvor jeg selv oplevede en stor interesse for emnet, men også mange frustrationer da min uvidenhed om sexologiens mange facetter var stor.

I 2017 startede jeg så på lærerseminariet, og her blev min interesse bestemt ikke mindre, og en lyst og engagement for at udvikle seksualundervisningen blev min motivation. Jeg startede derfor i 2020 på sexologuddannelsen, startede projekt Sexologibussen op og fik min certificering i 2022.

Det har været en lang proces og ikke mindst en snørklet rejse at få stablet min virksomhed på benene. Men nu er min mission og vision på plads, og jeg glæder mig til dele min viden og være med til at udvikle et område som ligger mit hjerte nært!

En kort fortælling